KURSUSPAKKEN
Godt i gang med compoundbue -
Både del 1 og 2 som én dags kursus på ialt 8 timer
Dato:
Ingen kurser planlagt for nuværende.
Skriv til info@haugesbueskydning for at komme på venteliste.
Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt nogen kurser på Sjælland.
Kan du samle en gruppe på minimum 6 mand,
kommer jeg gerne og laver kursus for jer
Godt i gang med compoundbue - én dags kursus på 8 timer
- 750 kr
Hos Hauges bueskydning har vi sammensat kursuspakken GODT I GANG MED COMPOUNDBUE. Denne kursuspakke er specielt målrettet mod bueskytter / buejægere, som gerne vil lære hvordan en compoundbue skal indstilles samt hvordan man udføre korrekte bevægelser i et skud. Det er vigtigt at lære tingene korrekt for at sikre maksimal præcision. I denne kursuspakke får du den nødvendige viden til at komme RIGTIGT i gang med at skyde med compoundbue. Kursuspakken består af 2 dele som kan tages uafhængig af hinanden.
Forstå din Compoundbue er et 6 timers kursus/workshop, hvor vi gennemgår teorien bag ved funktionen af en compoundbue. Hvordan man skal montere sit udstyr på buen, samt hvordan buen skal indstilles. Vi gennemgår også fordele ulemper ved de forskellige typer udstyr, som kan monteres på buen. Herefter gennemgår vi en trimningsprocedure, som sikrer at din bue har den bedst mulige skudafgivelse med din pil. Alle deltagere vil efter kurset, være i stand til at vælge en korrekt pil samt montere nockpunkt, loop, peep og pilehylde på en compoundbue. Deltagerne vil kunne gennemgå en procedure for at indstille buen så pilen trimmer optimalt ved skudafgivelse med både træningsspids og jagtspids.
Anvend din compoundbue er et 7 timers kursus/workshop, hvor vi først gennemgår teorien bag ved korrekt skydestil ved afgivelse af skud. Vi vil gennemgå alle delelementer i det flow af bevægelser, der tilsammen giver en skydecyklus. Vi vil træne den korrekte skydestil igennem en lang række øvelser, så hvert enkelt delelement i skydecyklussen bliver bevidstgjort. Efter skydestil og skydecyklus vil der være et segment som omhandler mental selvkontrol, overvindelse af pletskræk, bekæmpelse af nervøsitet og "bukkefeber". Vi afslutter dagen med at afprøve alt den nye teknik på en 6 måls jagtrelevant skydebane. Alle deltagere vil efter kurset, have kendskab til hvordan et korrekt skud skal udføres samt hvordan man bruger en skydecyklus. Deltagerene vil også have en række redskaber til at identificere, hvordan man kan forbedre sin skydning og dermed minimere sine skudgrupper. Endvidere vil deltagerene have kendskab til nogle simple redskaber til "mental kontrol" for at overvinde nervøsitet og angst.
Kurserne kan tages uafhængigt af hindanden. Når man gennemfører både del 1 og 2, er man helt sikkert kommet GODT I GANG MED COMPOUNDBUE. Du vil kunne udnytte læringen fra kurserne i MANGE ÅR, hver gang du har buen i hånden.
Kursuspakken kan på forespørgsel afholdes hos klubber eller foreninger.
KONTAKT OS
Hvis du har spørgsmål, så hold dig ikke tilbage - Vi svarer gerne på ALT. Skriv til Hauges Bueskydning via formularen til højre, eller ring til os nu på tlf. 22 62 35 47.